tirsdag den 2. december 2008

Færdigt arbejde

Så må det være tid til at vise noget færdigt arbejde.

Første model er trøje strikke til min mor, efter opskrift i Hendes Verden, strik til store piger uge 32, 2008.

Garn, Supersoft fra Marianne Svit strikket dobbelt.


Næste færdige arbejde er en lille julefrokost værtindegave. En lille lilla halsklud efter mønster og inspiration fra Hverken fugl eller fisk, mønsteret hedder Woodland, strikket i shetlandsuld.


mandag den 24. november 2008

Vi venter...


Nu er det afsløret at de kommende tvillinger bliver en af hver. Vi glæder os og venter spændt.

fredag den 31. oktober 2008

Så fandt jeg endelig anvendelse for "arvesølvet"

Da mine bedsteforældre døde og indboet skulle fordeles fik jeg dette billed/broderi som farmor har lavet, billedet hang i stuen hvor jeg har set på det hvergang jeg har besøgt dem. Billedet har haft plads under vores seng i mange år, jeg syntes ikke lige det passede ind i vores indretning.

En dag jeg sad og læste på forskellige blogs faldt jeg over Tulipaner og Tomater og så var ideen til anvendelsen af billedet klar.

Fornylig modtog jeg en flot pakke fra Hanne indeholdende disse fire pudebetræk som nu kan få hædersplads på vores nye sengetæppe i soveværelset.


Håndarbejde up date

I sidste weekend blev det til et besøg på Hobby & Håndarbejde i Fredericia. Jeg skrev på webstrik forum for at se om der var nogle der ville køre med eller som jeg måske kunne få et lift med. Pia fra Vejle ville gerne med så hun blev samlet op i Vejle, vi kendte ikke hinanden i forvejen men snakken gik lystigt hele tiden.
Pia havde været med på strikkefestival så hun kendte en del webstrikkere som jeg blev præsenteret for på messen, det var rigtigt hyggeligt.
Der var meget inspiration på messen, rigtig meget strik - hvornår mon jeg skal få tid til at strikke alt det.

Efter messen kørte vil til udsalg hos Garn.dk i Kolding. Her blev der købt ind til babytøj og måske en enkelt julegave.



Straks lørdag aften blev maskerne slået op til køreposen, det går hurtigt fremad.

Jeg har også en stak færdigt håndarbejde som blot mangler at få hæftet ender og syet en knap i. Nu skal det vist også gøres færdigt.

Her er et hæklet halstørklæde i Noro strømpegarn, 2 babytrøjer "Mini", 2 babyundertrøjer og en trøje til mor.

tirsdag den 21. oktober 2008

Ja så er alt pakket ud og placeret





Møblerne er pakket ud og placeret, skænken er flyttet et par gange - Jens og Michael mener at den nu har fået den endelige placering - den er meget tung!
Ja strikketøjet er også flyttet ind i stuen og jeg har også haft tid til at strikke/hækle på mine fridage.
Jeg mangler endnu at få glas og porcelæn pakket ud.
Michael syntes vi mangler noget på væggene og nogle blomster - ja han har jo ret.

mandag den 20. oktober 2008

Møblerne er ankommet



Det er dog utroligt så godt de er emballeret - kan jeg mon selv pakke dem ud! eller bliver jeg nødt til at vente til Jens kommer fra arbejde.

Så er stuen klar






Vi er nu helt klar til nye møbler - stuen er meget tom.

fredag den 19. september 2008

Strik

På strikkefronten går det bare der udaf, problemet er at jeg glemmer at ta' billeder at det færdige arbejde.

FLS er færdig og bliver brugt flittigt og som der står i opskrifter bære jeg den med stolthed.

Jeg har også strikke en tunika til Katrine efter en opskrift fundet hos Drops http://www.garnstudio.com/lang/dk/visoppskrift.php?d_nr=100&d_id=24&lang=dk

den blev strikket i noget billigt bomuldsgarn, hvis hun bliver glad for den vil jeg måske strikke endnu en i noget bedre garn.


Endnu et sjal Shetland Triangel har også været på pindene, i brunt uld - en gave til Gitte.


Lige p.t. strikker jeg en trøje til min mor, efter en opskrift fra Hendes Verden.


Det går meget godt, jeg skal snart til at lukke af til ærmer.

På forventet efterbevilling

Jeg har købt min fødselsdagsgave idag, håber Jens er enig...


Jeg måtte altså bare..... de passer perfekt til kjole som jeg skal ha' på i morgen til Hennings 80 års fødselsdag - og kjolen den er genbrug.

Hvide vægge og flot gulv

Så er det vist tid til en lille opdatering, alle vægge og lofter er nu spartlet, pudset, spartlet, pudset.....og malet hvide, det er dejligt at være så langt.


Jens er også igang med at lægge gulv, det bliver rigtig flot. Ask plankegulv med hvid matlak. Det er mange måneder siden vi købte gulvet og da Jens begyndte at lægge det blev jeg i tvivl om det skulle være med mellemrum mellem plankerne, men efter et besøg i butikken fik jeg dette bekræftet. Det er nu også pænt, det bryder den store flade.

tirsdag den 22. juli 2008

Hvad jeg har lavet i min ferie




Ja på strikkefronten er jeg næsten færdig/godt igang med FLS - February Lady Sweater.

Endnu et sjal - Shetland Triangle er også på pindene.(Jeg ved ikke helt hvad der skete med farverne på billedet af sjalet - med garnet er grønt - æblegrønt)


Jeg har også brugt meget tid på at se på møbler, man skal jo vælge det helt rigtige. Spisebordet har jeg helt fra starten været klar over at det skulle være dette fra Skovby Møbler som med et snuptag kan udvides til 20 personer. Stolen, skænken og sofabordet bliver også herfra og efter mange overvejelser bliver det hele i sæbebehandlet eg. Nu skal vi ha' det bestilt der er op til 16 ugers levering.


Så kom vi så vidt..







Efter 14 dages ferie må det vist være på tide med en opdatering af ombygningen. Som det fremgår blev loftet i køkkenet pillet ned og isoleringen fjernet, hvorefter ny forskalning, dampspær og gipsplader er opsat. Selv "elektrikeren" har været i aktion.

mandag den 7. juli 2008

Hul igennem

Så er der hul fra køkken til stue




Det bliver rigtig godt - præcist som vi havde forestillet os. Godt vi har 3 ugers ferie, der er lang vej igen.

Ferien skal også bruges til at kigge på møbler, det eneste vi har tilbage er to lænestole, så der skal bl.a. købes sofa, sofabord, stole, spisebord med stole og skænk.

søndag den 22. juni 2008

Nye udfordringer


Det næste projekt på pindene er Swallowtail - endnu et sjal efter en engelsk opskrift som kan hentes gratis inde på nettet.

Stor tak til Annstuds som har oversat til dansk, det er dejligt.

Færdigt arbejde


Så er de 3 sjaler til kommende studenterfester færdige, det blev 3 forskellige sjaler













Det første er trekantet sjal 3+3 masker fra Karen Noe "14 opskrifter"
Supersoft 100% uld, farve Silver Grey












Nummer to er Shetland Triangle fra bogen Wrap Style
Supersoft 100 % uld, farve Chiffon
Det første sjal fra en engelsk opskrift, uden hjælp fra webstrikkerne var det ikke gået.






Det sidste er Franske anemoner fra Karen Noes "14 opskrifter"
Håndfarvet 100 % uld fra Marianne Svit
Nu mangler jeg kun at bestemme hvem der skal ha' hvilket sjal og så skal de passes ind, 1 rød og 2 blå pakker.
Håber de blive godt modtaget.

tirsdag den 27. maj 2008

Godt de kommer igen

Da vi kom hjem fra arbejde var gulvet "gå" tørt. Det er meget ujævnt og med huller - godt murerne kommer igen og laver slidlaget. Det er ikke nemt at lægge trægulv på dette underlag.