lørdag den 17. maj 2008

Hvor heldig kan man være


Man får meget ud af at følge med på diverse blog's. Fredag aften kom jeg omkring hos Sister Bonde og så at hun skrev om Beach Boys efter inspiration herfra jeg blev nysgerrig og ville se hvad det drejede sig om. Marianne havde vundet 2 billetter til aftenens koncert i Horsens med bl.a. Beach Boys. Hun bor i København og kunne desværre ikke komme til Horsens med så kort varsel og efterlyste derfor en som havde lyst til at få billetterne. Efter en hurtig opringning til hende var billetterne mine. Hurtigt fik jeg fat i Jens og vi blev færdige og klar til en tur til Horsens.

Koncerten var et arrangement med Beatles kopiband Bootles, Big Fat Snake og så Beach Boys og blev holdt i gården, bag ringmuren, på "Slottet" det gamle statsfængsel i Horsens.

Vi nåede indenfor fængselsmuren netop som Big Fat Snake begyndte på deres ekstranummer og efter ca. 1 time kom Beach Boys på scenen. De var gode dengang, idag lyder de gamle og slidte med det er musik med minder, dog var temperaturen ikke som i Californien.

En tak til Marianne som gav os muligheden.

Ingen kommentarer: